DYSKALKYLI.NU

Professionel nytænkning

Spørgsmål og svar om Dyskalkuli

Hvor mange har dyskalkuli?

I 80´erne påviste N Badian i en stor undersøgelse, at omkring 6.4% af grundskoleeleverne havde vanskeligheder med regning og andre matematiske funktioner; mens 4.9% havde vanskeligheder med læsning. Undersøgelsen viste, at gruppen med matematikvanskeligheder er stor — måske endda større end gruppen af elever med læsevanskeligheder. Dette lyder sandsynligt, da evnen til at arbejde matematisk består af mange forskellige færdigheder, der må samarbejde. Senere undersøgelser i 90`erne (Shalev m.fl) har vist samme frekvenstal på omkring 6%.

 

Hvad er forskellen mellem dyskalkuli och dysleksi?

Lidt forenklet kan man sige, at dysleksi først og fremmest drejer sig om at afkode og tolke de skrevne tegn. Dysleksi handler derfor om vanskeligheder med hurtigt at afkode/læse skrevne ord. Dyskalkuli er derimod en betegnelse for vanskeligheder med at håndtere og gennemføre forskellige matematiske operationer, hvor det drejer sig om forskellige tankeprocesser.

 

Finder der forskellige former for matematikvanskeligheder?

Ja! Dyskalkuli er først og fremmet kendetegnet ved , at der er tale om specifikke vanskeligheder med visse områder af matematikken. Det er dog således, at hvis man fx. har vanskeligheder med de fire regningsarter, vil dette påvirke evnen til at arbejde med den højere matematik.  Grundlæggende kan vanskelighederne dreje sig om hurtigt at hente (ciffer)fakta frem fra hukommelsen, hvilket vil indebære, at mere komplekse regneoperationer også påvirkes: det tager helt enkelt længere tid at udføre de enkelte operationer.

 

Matematikvanskeligheder findes i forskellige former, der kræver forskellige former for hjælp:

1) Akalkyli, som betegner manglende evne til at regne

2) Dyskalkuli, som er specifikke vanskeligheder med dele af matematikken

3) Generelle matematikvanskeligheder

4) Pseudo-dyskalkuli, hvor der er tale om følelsesmæssige blokeringer

 

 

 

 

Hvor længe har man kendt dyskalkuli?

Man har observeret matematikvanskeligheder i mindst 100 år. I de første medicinske undersøgelser, der publiceredes, drejede det sig om patienter med alvorlige neurologiske hjerneskader, der var klart afgrænsede. Den tyske læge Henschen, som undersøgte disse patienter, gav patienter med disse skader diagnosen akalkuli. Denne diagnose betegnede, at patienterne ikke var i stand til at udføre selv de enkleste regneoperationer. Dyskalkuli har været anvendt som diagnose siden 40´erne.

 

Kan dyskalkuli overvindes?

Et enkelt svar er  ja! Diagnosen dyskalkuli skal ses som en aktuel beskrivelse af elevens færdigheder—og gælder maksimalt 1 år. Eleven udvikler sig, og de vanskeligheder der fandtes sidste år, kan være mindsket eller i bedste fald helt forsvundet året efter. Vigtigst er det dog at give den rigtige hjælp på den rigtige måde. Forkert hjælp kan forværre problemstillingerne.

 

Hvad skal man overveje i forbindelse med planlægning af hjælpeforanstaltninger?

Hvis man begynder at øve eller træne områder, hvor forudsætningerne ikke er tilstede, er der risiko for, at eleven havner på et forkert matematisk niveau. Hermed mister eleven muligheden for at udvikle sin tænkning gennem arbejdet med den højere matematik. Selv om eleven har vanskeligheder med grundlæggende matematiske områder,  kan det være nødvendigt og ønskeligt at gå videre og arbejde på et højere niveau. Hjernen  behøver udfordringer for at kunne udvikle sig optimalt.